Digitalt tandlægevalg
Velkommen til Roskilde Kommunale Tandplejes digitale tandlægevælger.
Du er nu blevet 18 år, er født i 2004 eller senere - og er derfor omfattet af tilbuddet om gratis tandpleje indtil du bliver 22 år.
Du kan vælge mellem at blive i den kommunale tandpleje eller vælge en privat tandklinik. Serviceniveauet vil være ens, uanset hvilken tandplejeordning du vælger.
Du skal dog aktivt vælge, hvor du fremover ønsker at få foretaget dit tandeftersyn, så tandklinikken kan få overført din journal og sørge for at indkalde dig, når det er tid.
Her på siden kan du vælge mellem Roskilde Kommunale Tandpleje og de forskellige tandlæger her i Roskilde.
Såfremt du ønsker en privat tandlæge uden for Roskilde Kommune, bedes du kontakte vores call-center på 46 31 71 00 tast 1, så vi kan overføre dig dertil.
Yderligere information om de forskellige private tandlæger i Danmark kan ses på Sundhed.dk